Det slog mig i dag, at jeg for så vidt kunne nøjes med kun at tage billeder af planterne i Botanisk Have, som det eneste jeg tager billeder af – og jeg ville ikke løbe tør for motiver. Der er jo altid en ny farvekombination, nogle nye former, en ny vinkel, en ny årstid at fange. Og jeg er mest optaget af detaljerne i netop former og farver. Længe leve gentagelsen. Det er ok at vende tilbage til de samme motiver. Både i fotografier og i andre sammenhæng.










