Kvindelig styrke og sårbarhed på Thorvaldsens Museum

Bharti Kher’s omfattende udstilling Mythologies på Thorvaldsens Museum er en virkelig god udstilling, som det på een eller anden måde er lykkedes mig slet ikke at have læst om ind til nu, til trods for at den åbnede i august 2025 – og nu lukker den ned om halvanden uge. Jeg er så glad for jeg nåede at se den i dag.

Der ligger en fin film om Bharti Kher på Thorvaldsens hjemmeside, hvor hun bl.a. starter ud med at sige ‘I don’t make things that I know’ og hun uddyber, at hun skaber figurer der er ‘hybridized mythologies’, som eksisterer i et krydsfelt mellem at være menneske, dyr og gud. Jeg så videoen herhjemme, før jeg så udstillingen og det var præcis de ord, der fangede mig ind, fordi jeg – uden yderligere sammenligning med så dygtig en kunstner som hende – selv er optaget af at skabe figurer, jeg ikke kender allerede, der ikke eksisterer som sådan, men som er en slags hybrider af dyr og planter, så de i høj grad eksisterer på deres egne præmisser. Bharti Kher’s figurer er ikke bundet op på en bestemt tid og skal ikke analyseres ud fra et bestemt perspektiv, siger hun. Det blik genkender jeg i mine egne figurer og jeg vidste jeg måtte se Bharti Kher’s udstilling inden den lukkede. 

Der er en intens dialog mellem Bharti Kher’s skulpturer og de eksisterende skulpturer på Thorvaldsen. Det er nærmest som om de eksisterende skulpturer er blevet vækket til live af Bharti Kher’s figurer, indimellem på en foruroligende måde. Nu stod Thorvaldsens gamle, mægtige skulpturer lige der og dikterede historiens gang, men så myldrede det ind med Bharti Kher’s figurer, der insisterer på at se historien i et nyt perspektiv.

Jeg er meget begejstret for mange af opstillingerne; fx. ‘And all the while the benevolent slept’ nedenfor, som er et portræt af den hinduistiske gud Kali, der i følge udstillingsteksten både repræsenterer den kvindelige energi og kosmiske kraft, og som agerer som en beskytter, der både kan besejre indre og ydre fjerner. Og der sidder Kali så, på hug, hovedløs, nærmest spiddet i sit køn, og med ‘urkvinden Lucy’s kranie i hånden, omgivet af Jesus og de 12 apostle.
Scenariet rejser så mange spørgsmål (bl.a. Hvem frelser egentlig hvem? Hvem ofrer sig?….).

Og der er de seks gipsfigurer af kvindelige sexarbejdere – virkelige kvinder der har lagt krop til skulpturerne – i ‘Six women’ som sidder nøgne, midt i rummet, omgivet af bl.a. Christian d. 4, der ser ned på kvinderne både helt bogstaveligt og i overført betydning – det er også en virkelig stærk opstilling. 

I mange af skulpturerne indgår der tekstiler i form af sarier hærdet i resin. Sarierne er kun kort omtalt i udstillingsteksten bl.a. ved at de tilføjer bevægelse og farve i Bharti Kher’s skulpturer og både har emotionel og kulturel betydning. Jeg synes dog der er meget mere at sige om brugen af tekstil (eller manglen på samme i værket Six women) i hendes værker. Ja hele udstillingen kunne for så vidt ses i dét specifikke perspektiv.

I serien af portrætter i udstillingen (nedenfor) er jeg ret begejstret for, hvad man bedst kan beskrive som hovedløse portrætter på en søjle, hvor kun saristoffet træder frem. På den måde bliver tekstilerne omdrejningspunktet for at være en buste, eller et portræt i sig selv, dét der danner rammen om selve portrættet fremfor ansigtet eller hovedet bag stoffet. Tekstilerne, og den historie de bærer, får samme værdi som de konger og kejserlige som sari-portrætterne deler rum med. For mig er det en måde at fortælle alle kvinders historie, ingen vist ingen glemt, men vigtige nok til at blive udstillet i skulpturernes højborg; Thorvaldsens Museum.

Det er en detalje der er ekstra interessant, synes jeg, især set i lyset af mit nye selvstudie-projekt for 2026, hvor jeg bl.a. har sat mig for at lære mere om tekstilers kulturhistorie. Hvad jeg allerede nu har læst mig til er, hvor tæt forbundet tekstilers kulturhistorie gennem tiden er med fortællingen om kvindens betydning og plads i samfundet. Det er på alle måder en udstilling med stærkt fokus på kvindelig styrke og sårbarhed, i et museum der er overvejende domineret af mandlige skulpturer. Meget inspirerende.