Jeg har erhvervet mig en række zines over de seneste måneder, som et led i min proces med at lære at lave zines. En ny verden har åbnet sig for mig. Jeg kendte ikke til konceptet ‘zines’ ind til for nylig, men altså… dét er et format jeg meget hurtigt har forelsket mig i. Zine kommer af ordet Magazine og er et ‘selvtrykt’ hæfte/en lille bog med et specifikt emne. Det oprindelige zine-format er et enkelt stykke papir der er foldet og skåret, så det bliver til en lille ‘bog’, men zines kan også være mange stykker papir samlet som et hæfte eller en accordion, dvs en slags papirharmonika. Der er så mange muligheder i tilgangen til at lave et zine. Formatet kan variere, der kan bruges forskellige typer af papir (blankt, med struktur, gennemsigtigt), de kan både fremstå simple og ‘billigt produceret’ såvel som små specialindbundne bøger, temaet kan være hvad som helst. Og så er det som udgangspunkt et produkt kunstneren bag selv producerer. Der er en potentiel langsomhed, grundighed og unik-hed over den proces som virkelig tiltaler mig. Jeg vil rigtig gerne lære at producere mine egne zines og nyde hele tilblivelsesprocessen. Jeg ser dem som en forlængelse af et kunstprint. Eller i hvertfald som noget der er en hybrid af en bog og et kunstprint. Og som rummer muligheden for at gå mere i dybden med sin tegning end hvis der var tale om et enkelt print. Jeg har gennem nogle måneder fundet 6 zines på Etsy, alle meget forskellige men de har omhyggeligheden til fælles. Det er så tydeligt at der er lagt kærlighed i produktionen af de her zines.
Jeg gør mig mange overvejelser ifht mit eget første zine-projekt. Skal der indgå tekst i? Er der en bagvedliggende historie der binder alle tegningerne sammen? Eller er det bare tegninger uden uddybende forklaringer? En del af mig har bare lyst til at sige, at jeg har nok tegninger allerede og så arbejde med det jeg har. Komme videre i processen for mit første zineprojekt handler i høj grad om at få LAVET selve zinet. En anden del af mig synes kun lige jeg er startet og stadig mangler mange tegninger til projektet. Det skal være gennemarbejdet i alle stadier.
Hvilken del af mig selv skal jeg lytte til? Det debatterer jeg med mig selv pt.
Af samme grund er de 6 zines jeg har købt en stor inspiration og hjælp, fordi de er udformet så forskelligt og giver flere bud på hvordan et kunstnerisk zine kan se ud. Jeg vil fokusere på 3 af de 6 zines her i indlægget.
Finland summer madness af Robert Sae-Heng er en beretning om en ferie til Finland. Han og kæresten er ude og plukke svampe, de tager på stole-sightseeing i byen og er på heldags picnic i de finske skove. Det er en vekslen mellem ord og billeder, men ikke på en forløbende måde, hvor man i vanlig dagbogsstil hører om ferien fra start til slut. Det er snarere end poetisk gengivelse af en dejlig ferieoplevelse og jeg får faktisk lyst til at rejse til Finland, selvom der ikke er skyggen af billeder eller vellignende tegninger af Finland i zinet. Jeg er meget inspireret af opbygningen og den meget personlige måde at gengive en konkret oplevelse på.
Stories of Shrewsbury er et virkelig gennemført zine, lavet af Morgan Grice. Jeg følger hende på Instagram. Hun er uddannet illustrator men er også bogbinder og hun laver sine egne skitsebøger fra bunden, som hun sælger. Det er en vildt fascinerende proces med fokus på godt håndværk. Stories of Shrewsbury er hendes eksamensopgave om den by hun bor i, om byens historie i små punktnedslag. Zinet er håndsyet og ikke bare klipset sammen. Hun kombinerer flere slags papirstyper og bruger, som man kan se på billedet, også manifold. Det er en super lækker detalje, jeg også gerne vil bruge i et zine på et tidspunkt. Jeg har altid elsket bøger med indbyggede overraskelser. Een af mine favoritter er ‘Hvad sker der så?’ med Mumitroldene, af Tove Jansson, hvor der på hvert opslag er et hul, et kig ind til næste side. Det bryder med den traditionelle sideopdeling og skaber både spænding og som jeg husker det fra min barndom, også en vis uhygge. Mon ikke det er et element jeg kan bruge i fremtidige zines?
Interregnum af Irene Berra er endnu et poetisk zine, der kommer i en lille boks. Modsat de to andre zines her i indlægget er Interregnum udformet som en accordion, eller som en harmonika. Det bliver til et fortløbende billede, der kan foldes ud, og som i øvrigt handler om nedlukningen pga covid-19 og om hvordan bl.a. fællessang reddede mennesker gennem krisen. Det er fyldt med fine detaljer og det er absolut et format jeg gerne vil prøve kræfter med, med tiden. Det er trykt på lækkert tykt papir.
3 meget forskellige zines, alle med det poetiske som omdrejningspunkt og det fortæller mig at dét er noget jeg skal være opmærksom på i mit eget første zine. Jeg kan godt lide tingene ikke bliver for eksplicitte og forklarende, men at der derimod er noget overladt til beskueren. Jeg forestiller mig at mit tema ‘hemmelig havefest’ skal efterlade beskueren nysgerrig på at vide mere og af samme grund tror jeg ikke der skal være ret meget tekst i dét zine.
Jeg har ikke tegnet hele oktober fordi jeg har arbejdet på bloggen her, men nu glæder jeg mig til at komme tilbage til mit zine-projekt igen.
Alle 3 zines er fundet på de respektive kunstneres Etsy profiler. Et godt sted at læse mere om opbygningen af zines er her: https://tallisalevelphoto.weebly.com/zine-making-resources.html.
