Med udsigten til endnu en nedlukning af kulturlivet skyndte jeg mig ind at se udstillingen ‘Kamp, jagt og pragt’ på Davids Samling i det indre København. Det er et af mine yndlingsmuseer. Alle perlerne, hele den islamiske samling, er gemt oppe på de øverste etager og museet er et virvar af gange, man nemt kan føle man farer vild i. Og så er der selvfølgelig alle kunstskattene. Kultur- og kunsthistorie i eet. Der er altid noget at blive imponeret over på dét museum.
Det er ikke en stor udstilling omfangsmæssigt, men den gav et fint indblik i netop kamp, jagt og pragt i tiden 1500-1850. Det er vildt at tænke på, hvor stor betydning æstetik har haft for datidens islamiske krigsførelse. Våben besat med ædelstene, guld og sølv, sirligt udskårne figurer i horn. Upraktiske hjelme og brynjer der i lige så høj grad har skulle sende signaler om styrke både i fysik og i rigdom som de reelt har skulle beskytte bæreren af dragten. Detaljerigdommen er simpelthen så fascinerende. Jeg kan ikke lade være med at tænke på datidens krigsførelse kontra krigsførelse anno 2021, der i mange sammenhæng er blevet et digitalt anliggende. Tænk at det er samme væsen – mennesket – der står begge typer krigsførelse med ‘kun’ 500 år imellem. Det ville være en interessant dokumentarserie…
Ikke overraskende var det ikke våbene der interesserede mig mest. Det var tilbehøret: krudthornene, tæpperne til teltene på krigstogterne, udstyret, skulpturerne.
