Vinterpalette

I min jagt på farver og nuancer er jeg nået til vinterfarverne i kraft af vinterens ankomst. Dagens tur i Ermelunden bød på smukke gråtoner, så der var rig lejlighed til at indfange en masse farvenuancer.
Jeg synes altid det er fascinerende at stå hos farvehandleren og skulle vælge en farve og opdage præcis hvor mange grålige nuancer der findes, afhængig af om den pågældende grå nuance har gule, grønne, blå eller rødelige undertoner. Jeg har i øvrigt altid svært ved at vælge farver i sådan nogle situationer, for farver er som en slikbutik for mig. Jeg vil have det hele.

De jeg stod ude i det åbne landskab med meget himmel omkring mig var gråtonerne overvejende blå. Da jeg kom ind mellem træerne skiftede nuancerne til rødlige, gule og rødorange. Det er lidt som at tænke at naturen har lagt hvad man på engelsk i maleteknisk sammenhæng kalder et lag ‘underpainting’, hvor farverne fra dét lag skinner igennem det øverste lag. Der var langt mellem de grågrønne nuancer og det giver jo mening, eftersom det er længst tid siden at naturen har været grøn. Altså sådan saftig sommergrøn. Det er jo altsammen ret indlysende når man tænker over det, men jeg må indrømme, at jeg ikke har tænkt ret meget over grålige nuancer generelt. Jeg har altid været mest tiltrukket af mere intense farver, men sådan ændrer man sig jo hele tiden. Da jeg begyndte at brodere for en årrække siden, var det tydeligt at se på mit valg af garn, at jeg var mest tiltrukket af de intense, farvemættede farver, der gerne måtte spille op imod hinanden. I dag er jeg mere optaget af at skabe farveharmonier i mere afdæmpede farver, men det betyder ikke at jeg ikke kan lide de intense farver mere. Farvebalance har bare fået en anden betydning for mig.
Jeg har ikke rørt mine akvarelfarver siden akvarelkurset jeg var på i oktober, men jeg tror snart, jeg er klar til at finde dem frem igen og bruge metoden fra kurset til at øve mig på grålige nuancer.