Jeg startede med at strikke i starten af februar 2022. Min gode veninde genopfriskede al basisviden for mig som ret, vrang, slå masker op og lukke af. Sidst jeg strikkede var på mit fritidshjem på Østerbro. Jeg var vel 9 år. Så 40 år siden, og dengang nåede jeg aldrig rigtig længere end til ret. Men nu har jeg fået knækket koden. Februar gik med at strikke samme hue 3 gange. Jeg pillede den op flere gange indtil resultatet blev pænt (nok). Jeg mangler stadig at vaske den og putte en elastik i. Hånden på hjertet så var jeg klar på næste projekt, så snart huen var færdig. Og det var blevet marts, så huen var allerede for varm.
I starten af marts købte jeg så garn til mit første store strikkeprojekt: sunday cardigan mohair edition fra Petiteknit. En cardigan mange starter ud med som første store projekt. Egentlig lidt sjovt for jeg synes den havde flere udfordringer end hvad jeg ville anbefale til en nybegynder. Jeg har da også haft mine udfordringer undervejs. Pillet op, strikket tilbage, båret over med fejl der blev for bøvlede at rette op på. Og nu hvor cardiganen er færdig ser jeg heller ikke de fejl i helheden. Jeg er meget stolt. Og har netop bestilt garn til samme model, bare i en ny farve.
At lære at strikke har været et ønske i flere år, men jeg har dybest set ikke troet på det kunne lykkes pga mine kognitive udfordringer, og måske er det også først nu jeg er i stand til at fastholde den læring. Jeg strikker da også samme model igen for at cementere de ting jeg har lært fremfor at fylde mere på allerede. Det er ok at det går langsomt, jeg skal ikke nå noget. Og egentlig er det jo gået hurtigt. Jeg strikkede en cardigan på lidt over en måned.
Det er kommet lidt bag på mig, at jeg faktisk har tålmodigheden og viljen til at følge en strikkeopskrift, der modsat en madopskrift skal følges ret præcist for at få et pænt resultat. Jeg er vant til at freestyle opskrifter. Det duer bare ikke når man er ny strikker. Og så alligevel…jeg strikkede faktisk ribben på ærmerne dobbelt så lang som opskriften foreskrev.
Hele strikkeprocessen er inspirerende på flere planer. Der er dels det tekniske, og det at producere en beklædningsdel jeg kan gå med. Det er noget andet end at producere en tegning eller et broderi. Men selve den langsommelige proces med det lange garn kan sagtens sætte spor i både tegninger og broderi. Broderi er også en langsommelig proces, med tråd i stedet for garn. På en måde bliver garnet/tråden et symbol på fordybelse for mig. Fordybelse var kodeordet for mig tilbage i 2007 da jeg blev syg af mit lærerjob og måtte retænke mit arbejdsliv. Dét ord der stod frem for mig var ’fordybelse’. Jeg synes endelig jeg er ved at lande dér, hvor jeg er i stand til at fordybe mig i projekter der strækker sig over længere tid. Symbolsk udtrykt i lange linjer, hvad enten det gælder tråd, garn eller blyantsstreger. Kunstnerisk set er jeg især optaget af sammenhænge, hvordan alt er forbundet, og det er linjen i bred forstand perfekt til at udtrykke, nu også med garn.
